lørdag den 18. maj 2013

En god detalje

Jeg elsker opskrifter, hvor der er kælet for detaljerne. I går startede jeg op på blusen med firkantet hals fra Lillestrik, her er der gode detaljer, på en ellers meget enkel bluse, fx er kanten på trøjen og ærmerne en kant med vandrette masker, det ser rigtig fint ud, synes jeg.


I dag har vi været tideligt oppe alle sammen, for vi har sendt en kriger i kamp. Ældste søn er nu blevet så gammel, at han må deltage i døgnsenariet som TROA arrangerer. TROA er en rollespilsklub fra Aalborg, de arrangere bl.a. live rollespil en gang om måneden ude i en skov, og en gang om året også et døgnsenarie, som starter lørdag formiddag og først slutter søndag eftermiddag, hvilket betyder at de også skal sove ude i skoven. Han glædet sig rigtig meget, men var også lidt spændt på det. Jeg er sikker på at de får det rigtig sjovt og at jeg får en meget træt dreng hjem i morgen.

fredag den 17. maj 2013

Så blev der pakket og det i en fart

Jeg var færdig med at undervise kl. 14 i dag, hurtig hjem og pakke til en forlænget weekend i Løkken, det gik stærkt for kl. 14:23 sad alle mand i bilen og vi kørte ud af indkørslen. Det bliver skønt med 3 hele dage, med ren afslapning, massere strik, godt selskab og hindbær snitter.
Steen har traditionens tro bag en helt stak hindbærsnitter, som vi skal hygge os med, sammen med nogle af de dejlige mennesker vi har lært at kende på campingpladsen.
Det gik også lidt stærk da jeg skulle pakke strikketøjet ned, så lyse nætter kom med og så kom der garn og opskrift til den bluse, som jeg købt mønsteret til på uldfestivallen.


Håber også at du har planer for pinsen, som indeholder lige det som gør dig tilpas.

torsdag den 16. maj 2013

Husker du...

Husker du lugten fra gymnastiksalen, husker du bordene på snore lige rækker, husker du den larmende stilhed, kun afbrudt af viseren der flytter sig uhyrlig langsom på uret og vagtens fodtrin hen over gulvet. Husker du sommerfuglene i maven, ind til man får set opgave og får lavet en plan og husker du den overvældende træthed som man over mannes af, når man er færdig. Jeg husker det og skulle jeg glemme det, så bliver jeg mindet om det, når jeg hvert år sidder vagt til de skriftlige eksamener, men kun lidt endnu, for langt de fleste skriftlige eksamener foregår i dag på computeren, på vores skole kan de dog vælge om skriftlig matematik er i hånden eller på computeren. Så i dag har jeg siddet/stået i 5 time og kigget på eleverne svede og matematikkens mysterier.


onsdag den 15. maj 2013

Bluse med firkantet hals

Til uldfestivallen i Saltum var jeg forbi Lillestrik, her forelskede jeg mig i en skøn sommerlig bluse, uheldigt for mig, men heldigt for Lene, så var jeg ikke den eneste, så alle opskrifterne på netop den model var allerede udsolgt om lørdagen. Heldigt for mig, synes Lene ikke, at vi skulle gå forgæves, så man kunne købe opskriften hos hende og så ville hun sende den. Så i dag huskede jeg at tjekke postkassen og der var som forventet en kuvert fra Lillestrik.


Jeg tænker at den skal strikkes op i en skøn uld fra garnudsalg, farven hedder kornblomst, utrolig smuk er den synes jeg.


Da jeg næsten er færdig med trøjen til Mads, ja så er der kun lysenætter på pindene, så jeg tænker at denne bluse skal på pindene og så en nederdel til min yngste niece, hun vil gerne have en se min kjole i turkise farver, så det skal hun selvfølgelig have.

tirsdag den 14. maj 2013

Med bankende hjerte

I går da jeg viste min færdige bustrøje frem var der en, som spurgte til den jeg strikker til Mads, den er ikke glemt, faktisk tvært imod, jeg havde faktisk fat i den i går og det var med bankende hjerte, jeg afprøvede nemlig i går en ny teknik. Liselotte fra slagt en hellig ko har for et par uger siden omtalt en teknik, som man kan bruge i stedet for at sy på maskine, når man skal klippe strik op, man hækler i stedet en kant, og den skulle selvfølgelig afprøves.







Det gik godt, jeg var noget kun spændt da jeg begyndte at klippe og jeg kunne selvfølgelig også have valgt at lave en prøve først og ikke lade prøven være på den trøje som jeg har brugt evigheder på at strikke. Nu er jeg er ved at sy ærmerne i, jeg har også strikket halskanten, men den er jeg nok nødt til at pille op igen, for halsudskæringen er blevet for lille, så jeg er nødt til at lave en lille slids i halsen.


Så resten af aftnen kommer til at gå med at montere ærmer, men også at slå op til et ny bus/møde strik, vi har nemlig fagfordelingsmøde i morgen og jeg ved af erfaringen at det kan tagen en del timer, så det kan være en god ide at væbne sig med tålmodighed og et godt strikketøj.

mandag den 13. maj 2013

Næste stop

Jeg er nu stået af bussen, og busstrøjen er helt færdig, lige klar til at hoppe i. Bustrøjen fik sit navn, fordi det var den jeg strikkede på, da jeg på en dag tilbragte ca. 13 timer i en bus for at demonstrere på Christiansborgs slotsplads under lockouten.
Jeg har fuldt Liselottes raglan opskrift, den er strikket op i min ynglings blanding, nemlig højlandsuld og alpaka, begge fra garnudsalg.


Det var hurtigt at montere den, 4 ender var alt hvad der skulle hæftes, jeg strikke hæfter nemlig undervejs, holder virkelig meget af strik, hvor der et absolut minimum af montering til slut.

Faktaboks:

opskrift: raglan sweater af Liselotte Weller
garn: højlandsuld og alpaka fra garnudsalg
garn forbrug: i alt 373 g ved ikke helt, hvordan fordelingen er.
Størrelse: XL, ville gerne have en løst/stor model
ændringer: for at hals udskæringen ikke skulle blive for stor, så har jeg kun slået masker op til en M, men fortsat med at tage ud, indtil jeg havde det maskeantal, jeg behøvede til en str. XL.

søndag den 12. maj 2013

2. etape af uldfestivallen

I går var jeg til bryllup, det var en skøn skøn dag, ja faktiske viste det sig, at vi ikke skulle til bryllup med en kirkelig velsignelse. For da vi kom til festen var bordkortene en kopi af en vielsesattest, parret var nemlig blevet gift to år tidligere i Rom. Nå men Steen havde, som jeg tidligere skrevet om, lovet at lave kagen, da han ikke længere arbejder som bager, ja så havde han ikke mulighed for at få fat i stativ, så kagen blev bare i en etage, men fin alligevel, hvis jeg selv skal sige det.


Trods fest i går aftes, stod jeg relativt tideligt op i dag, og kl. ca. 9:30 hentede jeg en kollega og vi begav os mod Saltum til uldfestival. Jeg havde ikke planer om at købe noget, andet en 50g sort super soft hos Holst og tro det eller lad være, men jeg købte faktisk kun de 50 g garn, som det eneste garn. Jeg kom dog ikke helt tomhændet derfra, det blev nemlig også til en opskrift, et strikkehæft og nogle super lækre knapper fra Birthe Sahl i blå grønne farver, ved endnu ikke hvad de skal bruges til, men jeg har været forbi hende bod hvert år, de sidste mange år uden at købe nogle og fortrudt det hver gang, så nu skulle det altså være.

Søndag aften skal bare tilbringes i sofaen, med strik og lidt lektier og en god kande te, det er vist lige det jeg kan overkomme efter en lidt hektisk Kr. himmelfartsferie.

fredag den 10. maj 2013

Snart klar til bryllupsfest

Jeg er næsten færdig med kjolen, som jeg måske skulle have på til bryllup, men efter jeg prøvede den, da den var næsten færdig, besluttede jeg, at det skulle jeg ikke. Stoffet jeg har syet den i er lidt for stift og den falder derfor ikke helt som den skal, jeg måtte derfor en tur i gemmeren og fandt der en nederdel og top, som jeg har det godt i og som faktisk også er meget festligt.




Bryllupskagen som min mand skal lave er også næsten færdig, eller i hvert tilfælde så færdig som den kan blive her til aften, der skal marcipan omkring og den skal pyntes, men det kan han først gøre i morgen. Kagen består at 4 bunde, der er to lag med jordbærfromage med makron og et lag med Sabanare creme, jeg er ret sikker på, at den kommer til at smage som englene synger.



Brudeparret som står på chokolade opsatsen er genbrug, for det var nemlig det brudepar som stod på toppen af den bryllupskage vi fik for snart 12 år siden.

1. etape af Uldfestivallen

Ja så er uldfestivallen skudt i gang for mit vedkommende. Da vi i formiddags kørte fra Løkken, kunne vi se, at flere af teltene i Saltum var sat op og jeg er sikker på, at de er klar til det helt store ryk ind i morgen. Der var også stort ryk ind i Gug i dag, jeg var der kl. 12, sammen med en masse andre uld glade kvinder (og et par enkelte mænd, som vist mest bare var med som chaufør eller pakæsel). Hvis jeg selv skal sige det og det skal jeg jo:-) så var jeg meget beskeden i forhold til indkøb, en enkel spole med lidt uld blev det til og så lidt angora. Angora tænker du nok, hvorfor nu det, når nu hun ikke kan lide garn, som fnuller i næsen, men ser du denne angora virkede ikke til at fnuller, jeg tænker at det skal blive til en løs og let trøje strikket på nogle tykke pinde.



Det hyggelige ved sådan et åbenhus arrangement i Gug, ud over det åbenlyse, er at jeg mødte flere strikkesammensvorne jeg kender, blandt andet min kusine som jeg ikke har set i et par, hun var taget der op helt fra Fyns land(vist nok med påskud om at besøge sin bror), det var rigtig dejligt at se hende igen. Jeg mødtes også med et par andre strikkeveninder og så fandt lige vi lige pludselig ud af, at verden er mindre end man tror, for det viste sig, at min kusine og min ene strikkeveninde havde gået i skole sammen og var gamle veninder, det er altså underlidt hvordan vores(her mener jeg alle mennesker) liv gang på gang viser sig at være viklet ind i hinandens.

Har du også været i Gug i dag og hvad med Saltum har du planer om at skulle besøge uldfestivallen der oppe, hvis ja, så kan det være vi ses på søndag.