lørdag den 14. april 2012

Min strikkekurv

Hermed et lille kig ned i min strikkekurv og de projekter jeg pt. har gang i. Faktisk har jeg lidt flere projekter igang end jeg egentlig bryder mig om. Normalt har jeg 3 projekter, men lige nu er der lidt flere, forhåbentligt får jeg nogle af dem afsluttet snart, så jeg kan begynde på nogle af de mange andre spændende strikkeprojekter der er på min ønskeliste.
Den første ting jeg fik op af kurven er et tørklæde som blot mangler at blive syet sammen, det er strikket i forskellige rester af supersoften, teknikken jeg har brugt er vævstrik og mønstret har jeg lånt fra Hanne Falenbergs trøje Jazz.

Lige under tørklædet lå der et sjal inspireret af Seyfart, sjalet er strikket på rundpinde og derefter klippet op, lige nu er jeg ved at strikke masker op langs kanten af sjalet. Sjalet er igen strikke i mit ynglings garn, som kan købes hos Holst Garn på nettet, eller hos Edith som har Hønse strik, hun har en afdeling af sin butik hos Frøkner og Fruer i Aalborg. Garnudsalg på nettet kan også levere garn som fint kan bruges.Sjalet er strikket op i 4 forskellige røde farver og 4 forskellige grønne farver. Hvis man gerne vil strikke et Seyfart sjal, men måske ikke vil bruge så mange penge som et kit koster, så kan jeg anbefale, at man fx kigger i Kaffe Fassettes bog Pattern Library, her er der god inspiration at hente.














Det sidste strikkeprojekt jeg vil vise frem, er en trøje som blot mangler at blive færdig monteret, endnu engang har jeg haft fat i supersoften fra Holst Garn, det er Folklore Cardiganen, designet af Anne Stange.




Som tidligere nævnt så er jeg også ved at strikke Rilleponchoen designet af Else Schjellerup for Desig Club samt Cecilie fra Mere Feminin Strik. Desuden bliv jeg fornygligt færdig med en tørklæde version af Camomilla sjalet fra Isager. Status og billeder på disse følger senere.

2 kommentarer:

  1. Hvor ser den lækker ud den grå cardigan. Er den til dig selv?

    SvarSlet
  2. Ja, cadiganen er strikket til mig selv. Den var rigtig sjov at strikke, og ikke spor svær, den er strikke på rundpinde og så klippet op bagefter.

    SvarSlet

Kære læser jeg vil gerne høre, hvad du har på hjertet, så skriv endelig en kommentar, det vil glæde mig.